Nyt koncept for aftenrestauranten

Der har været efterspurgt både a la carte kort og buffet hos os om aftenen, så lige nu prøver vi at kombinere det lidt.

Vi har nemlig igen vores populære fiske- og skaldyrsbuffet, og den bugner af alle vores hjemmelavede kvalitetsretter - både kolde og varme. Men, for dem, der ikke er så meget for fisk (forstå dem, hvem der kan ;-)), så er der mulighed for en speciel aftenburger med krydrede kartofler nu, og denne aftenburger fås med både fisk og kød - kødet kan f.eks. være hakket Limosinekød - endda økologisk og her fra Thy, og så er det også muligt at få vores helt specielle aftenstjerneskud, som er lidt større og med flere ting, end vores frokoststjerneskud, som flere har kaldt Danmarks bedste. Den er dog stadig ikke Danmarks største, men absolut stor og pæn, for det vi lægger mest vægt på er altså alt er hjemmelavet, og at kvalitet og smag er helt i top.

For stjerneskud er desværre alt for mange steder en kedelig sag lavet af friturestegte frosne fiskefileter, og det kunne vi aldrig drømme om. Nej, vi pandesteger de friskskårne rødspættefileter i økologisk smør fra Thise, og den dampede rødspættefilet er dampet i krydret hvidvin, og så laver vi nogle gode hjemmelavede dressinger, og den slags smages bare.

Restauranten med den gode udsigt har nu åben hver fredag og lørdag aften fra kl. 18.00 til ca. 21.00 (og naturligvis er der åbent hver dag til frokost (mand-lørdag)).

Ring meget gerne 97920986 og bestil bord.

Eksempel på nogle retter fra vores gode fiske- og skaldyrsbuffet